
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt en stor grydefuld vand over at koge til pasta. Husk et generøst skud salt.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Fjern rod og top på porren, og gnid den med lidt olivenolie. Bag porren i ovnen ca. 20-25 min. til den er helt mør.
Snit hvidløget i tynde skiver, og skær auberginen i tern på ca. 1x1 cm.
Varm en stor gryde op ved mellem varm, og tilsæt et generøst skud olivenolie. Steg aubergineternene ca. 3-4 min., til de har taget farve. Tag dem op af gryden, og tilsæt lidt nyt olie. Steg hvidløgene ca. 2-3 min., til de lige netop bliver gyldne i kanterne. Kom aubergine og tomatpassata op i gryden, og krydr med salt og friskkværnet sort peber. Lad det simre indtil servering.
Kog pastaen efter anvisning på pakken, til den er al dente.
Tag porren ud af ovnen, fjern det yderste seje lag, og skær den i mundrette stykker.
Hak ca. 4-5 kapers pr. pers. Kom kapers og porrer i saucen, og smag til med chiliflager samt salt og peber en sidste gang.
Vend den drænede pasta sammen med saucen, og anret i en dyb tallerken. Riv osten fint over retten.
Himmelbjergost er fremstillet af komælk fra Midtjylland. Det økologiske mejeri producerer denne utrolig fine faste ost. De lokale økologiske landmænd gør en dyd ud af, at leve op til de økologiske krav om høj mælkekvalitet. Køerne går frit langs Himmelbjerget rod, hvor der er en meget frodig natur. Mælken holdes i separate tanke og føres skånsomt ind i de små ostekar på kun 1000 liter, hvor osteprocessen foregår, hvorefter den presses nænsomt i de gamle osteforme. Osten modnes i 12-16 mdr. på GRAND fromages Affinageri. Osten er fast med fine toner af karamel, brændte mandel og er fint afrundet med en let syre.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften