0
Penne med blomkålssauce og aubergine
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
blomkålauberginehvidløgløgtomatpassata
1 min.
Sauce

Sæt en stor gryde godt saltet vand over at koge til pasta.

Skyl blomkål og aubergine, og skræl løg og hvidløg.

Snit blomkålen tyndt med en kniv, så det smuldrer ud i små stykker. Stokken på blomkålen skal også skæres småt.

Skær auberginen ud i små tern. Snit hvidløg og løg tyndt med en kniv.

Find en stor, tykbundet, gryde frem, og sæt den over ved mellem varme. Kom en god klat smør i, og lad det bruse op. Tilsæt så alle grøntsagerne. Lad dem ligge og stege og tage en smule farve. Skrab bunden med en træske, og gentag hver gang du kan se, at grøntsagerne bruner.

Fortsæt i ca. 10 min., indtil det hele er mørt, og kom så tomatsaucen på. Krydr med salt og friskværnet peber, og lad det simre stille og roligt nogle minutter.

penne pasta
15 min.
Pasta

Kog pastaen, til den er al dente - smag dig frem. Lige inden pastaen er færdig, kommer du ca. 1/2 dl kogevand pr. kuvert over i saucen.

Dræn pastaen grundigt, og vend den op i saucen. Smag til med lidt olivenolie og salt.

parmigiano reggiano (Parmesan)basilikum
30 min.
Anretning

Servér pastaen, så snart den er klar, og kom basilikumblade og godt med fintrevet parmesan over retten ved bordet.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.