Andebryst: Rids skindet i et småternet mønster og gnid det godt med salt. Læg kødet på en tør pande med skindsiden nedad og sæt panden over ved lav varme. Lad fedtet smelte af stille og roligt – fortsæt til skindet er let gyldent og det meste af fedtet smeltet væk - det tager ca. 15 min. Hæld fedtet fra panden, skru op til middelhøj varme og lad skindsiden stege til skindet er flot og gyldenbrunt. Steg kødet i en 200 grader varm ovn i ca. 5-6 min. (medium stegt) eller i 8-10 min. (medium-/wellstegt) (afhængig af ovnen og størrelsen på brystet). Tag kødet af panden og lad det trække lunt og tildækket i 5-8 min. før det skæres i ultratynde skiver og vendes med Shawarma krydderierne.
Salatat Baqduness wa Bassal (løg/persillesalat med sumac): Er udbredt i hele det østlige og sydlige Middelhavsområde - fra Tyrkiet til Egypten. Det er en simpel og fantastisk ledsager til simple retter med kød, fjerkræ og fisk. Rødløg skæres i tynde skiver (brug et mandolinjern), bredbladet persille skylles, plukkes og hakkes groft og drysses med sumac og citronsaft (gem lidt til dressingen). Vend rundt med en god olivenolie og smag til med salt og friskkværnet sort peber. Servér straks.
Yoghurtdressing: Rør yoghurten med citronskal (KUN det gule) og saft og smag til med lidt sukker, salt og peber. Lad den gerne trække 15 min.
Anretning: Skyl hjertesalaten og skær den rustikt ud. Bag pitabrødene ved 225 grader i 2 min. Fyld hver pita med andekød, dressing, hjertesalat og løg/persillesalat - server straks.
Shawarma mix indeholder:
40% Paprikaflager, 20% hvidløg, 20% spidskommen, 10 %sød paprika, 10 %gurkemeje, peber, nelliker, cayenne, kanel, havsalt.
Shawarma krydderi indeholder:
Paprikaflager, hvidløg, spidskommen, sød paprika, gurkemeje, peber, nelliker, cayenne, kanel
Smuk dybrød Sumak er et alsidigt krydderi, der tilfører en frugtig, syrlig og citrusagtige noter til din madlavning. Det er særligt populært i landene rundt om Middelhavet og i det mellemøstlige og Nordafrikanske køkken, hvor krydderier indgår i marinader, rubs og dips – eller drysses direkte på maden inden servering. Sumak er et af de få krydderier, der har en distinkt syrlig smag og anvendes derfor i det mellemøstlige køkken på samme måde som man andre steder i verden ville anvende eddike, citron eller tamarind.
Kundekommentarer ()