0
Pizza bianco med røgeost, fennikelsalat og chorizo fra Bodebjerg charcuterie

Pizza bianco med røgeost, fennikelsalat og chorizo fra Bodebjerg charcuterie

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Pizza

Spegepølser fra Bodebjerg Charcuteri
- er langtidsmodnede og tørrede – præcis som spegepølser er fra Italien. Det betyder også, at hvidskimmel er en naturlig del af spegepølsen. Skimlen bidrager positivt i forhold til både farve og smag.

Hvis ikke du bruger hele spegepølsen, så prøv evt. at skære resten i nogle fine små tern, som kort ristes af på en meget varm pande. Efter ternene er kølet af, kan de bruges som drys i en salat.

Et godt tip: Når spegepølsen er pakket ud af vakuumposen, opbevares den bedst viklet ind i et viskestykke.

Fremgangsmåde

pizzadej - på surdejFynsk Rygeost  - fra Gundestrup Mejerikrydret chorizopølse fra Bodebjergparmigiano reggiano (Parmesan)
Forberedelse:
  1. Tag pizzadejen ud af køleskabet 1/2 timer før brug
  2. Forvarm ovnen til 250-275 grader
  3. Skyl citronen og riv lidt skal af - pres saften fra
  4. Riv parmesanosten og sæt til side
  5. Pil skindet af pølsen og skær den i tynde skiver a 1-2 mm
  6. Pak dejen forsigtigt ud med mel på hænderne – den skal ikke æltes sammen. (brug 1 kugle dej pr. pizza)
  7. Rul pizzadejen tyndt ud med en kagerulle til en diameter på ca. 20-25 cm. Rul fra midten og ud!
    (se Gorms (se video ovenover) video her på siden hvordan du gør)
  8. Brug rigeligt mel både over og under dejen – gerne grov semula durummel
  9. Børst overskydende mel af toppen af pizzabundene
  10. Fordel nu creme fraiche i et jævnt lag på pizzaerne og fordel derefter pølseskiverne og røgeost derpå sammen med ca. halvdelen af den fintrevede parmesan
  11. Krydr med salt og peber, et generøst splash olivenolie samt lidt citronskal
olivenolie, ekstra jomfrusort pebercitronfennikel med top
Fennikelsalat:
Soigner og skyl fennikel – skær den i ultra tynde skiver på et mandolinjern og kom den i en skål med iskoldt vand i 5 minutter. Dræn vandet fra og slyng tør i en salatslynge. Kom fennikel i en skål og drys med lidt fint salt og sort peber samt generøse mængder af din bedste olivenolie og citronsaft.
pizzadej - på surdej
Nu kan du lave pizzaerne på 2 måder:

A: Hvis du har en pizzabagesten og en pizzaspade:

Forvarm ovnen og bagestenen på over og undervarme på fuld skrald til minimum 250-275 grader og bag pizzaerne direkte på stenen i 5-8 minutter, til de er sprøde og lækre

B: Hvis du laver dem på bageplader i ovn: 

Lav pizzaerne direkte på bagepapir og kom dem på bageplader. Sæt pizzaerne ind i en 250 grader forvarmet ovn. Pizzaerne bages, til de er sprøde og lækre. Det tager omtrent 12-15 minutter.

fennikel med top
Anretning:

Kom fennikelsalat over pizzaerne. Krydr med friskkværnet sort peber. god olivenolie over og pizzaerne serveres straks - riv evt lidt ekstra parmesan over.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

Rygeosten er den eneste ægte danske ost, der ikke er inspireret fra udlandet. Ostetypen har sin start på Fyn i 1800-tallet, hvor den blev lavet ude på mange gårde. Dette er også årsagen til at det ofte kaldes “Fynsk Rygeost”. Nogle mener, at rygeosten dog kan spores helt tilbage til vikingetiden. Denne gamle danske specialitet har Gundestrup Mejeri specialiseret sig i at producere.

Striberne på osten stammer fra den rist, som osten ligger på mens den ryges.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.