
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang, og find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tag pizzadejen ud af køleskabet 1/2 time før brug.
Forvarm ovnen til 250-275 grader.
Skyl citronen, riv lidt skal af, og pres saften fra.
Riv Himmelbjergosten, og sæt den til side.
Pil skindet af pølsen, og skær den i tynde skiver på 1-2 mm.
Brug 1 kugle dej pr. pizza. Rul pizzadejen tyndt ud med en kagerulle til en diameter på 20-25 cm.
Brug rigeligt mel både over og under dejen – gerne durummel.
Børst overskydende mel af toppen af pizzabundene.
Fordel creme fraiche i et jævnt lag på pizzaerne, og fordel derefter pølseskiver og rygeost derpå sammen med ca. halvdelen af den revne ost.
Krydr med salt, peber, olivenolie samt lidt citronskal.
Lav pizzaerne direkte på bagepapir, og kom dem på bageplader.
Sæt pizzaerne ind i en 250 grader varm ovn, og bag dem i ca. 12-15 min., til de er sprøde og lækre.
Kom fennikelsalat over pizzaerne, og krydr med peber og olivenolie.
Servér straks, og drys med resten af den revne ost og revet citronskal.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Salame Cacciatore er fremstillet af grisekød i regionen Parma i Italien. Pølsen som vi bruger er produceret af en familievirksomhed, som udelukkende fremstiller pølser af tungsvin af italiensk oprindelse. Skinkerne anvendes til Parma skinke. Salame Cacciatore er nok den mest kendte salame af dem alle i Italien.
Himmelbjergost er fremstillet af komælk fra Midtjylland. Det økologiske mejeri producerer denne utrolig fine faste ost. De lokale økologiske landmænd gør en dyd ud af, at leve op til de økologiske krav om høj mælkekvalitet. Køerne går frit langs Himmelbjerget rod, hvor der er en meget frodig natur. Mælken holdes i separate tanke og føres skånsomt ind i de små ostekar på kun 1000 liter, hvor osteprocessen foregår, hvorefter den presses nænsomt i de gamle osteforme. Osten modnes i 12-16 mdr. på GRAND fromages Affinageri. Osten er fast med fine toner af karamel, brændte mandel og er fint afrundet med en let syre.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften