0
Pizza med fennikelpølse fra Bodebjerg charcuterie, svampe, mozzarella og rucola

Pizza med fennikelpølse fra Bodebjerg charcuterie, svampe, mozzarella og rucola

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Pizza
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Spegepølser fra Bodebjerg Charcuteri
- er langtidsmodnede og tørrede – præcis som spegepølser er fra Italien. Det betyder også at hvidskimmel er en naturlig del af spegepølsen. Skimlen bidrager positivt i forhold til både farve og smag.

Hvis ikke du bruger hele spegepølsen, så prøv evt. at skære resten i nogle fine små tern, som kort ristes af på en meget varm pande. Efter ternene er kølet af, kan de bruges som drys i en salat.

Et godt tip: Når spegepølsen er pakket ud af vakuumposen, opbevares den bedst viklet ind i et viskestykke.

 

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 250-275 grader, 
  2. Kom rucolaen i en skål og skyl den i 2 hold koldt vand. 
  3. Dræn vandet fra og tør rucolaen, gerne i en salatslynge.
  4. Rengør champignon og skær dem i skiver.
  5. Pil skindet af pølsen og skær den i tynde skiver a 1-2 mm
  6. Knug osten fri for væde og del den i mindre stykker
  7. Pak dejen forsigtigt ud med mel på hænderne – den skal ikke æltes sammen. (brug 1 kugle dej pr. pizza)
  8. Rul pizzadejen tyndt ud med en kagerulle til en diameter på ca 20-25 cm. Rul fra midten og ud!
    (se Gorms (se video ovenover) video her på siden hvordan du gør)
  9. Brug rigeligt mel både over og under dejen – gerne grov semula durummel
  10. Børst overskydende mel af toppen af pizzabundene
  11. Fordel nu tomatsaucen i et tyndt lag på pizzaerne og fordel derefter pølseskiverne derpå sammen med skiver af champignons samt mozzarellaen
  12. Krydr med salt og peber samt et generøst splash olivenolie 
Nu kan du lave pizzaerne på 2 måder:

A: Hvis du har en pizzabagesten og en pizzaspade:

Forvarm ovnen og bagestenen på over og undervarme på fuld skrald til minimum 250-275 grader og bag pizzaerne direkte på stenen i 5-8 minutter til de er sprøde og lækre

B: Hvis du laver dem på bageplader i ovn: 

Lav pizzaerne direkte på bagepapir og kom dem på bageplader. Sæt pizzaerne ind i en 250 grader forvarm ovn. Pizzaerne bages til de er sprøde og lækre. Det tager omtrent 12-15 minutter.

Anretning

Kom den skyllede og tørrede rucola over pizzaerne. Krydr med friskkværnet sort peber. Til sidst dryppes lidt god olivenolie over og pizzaerne serveres straks.

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?