Start med at skylle grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tag pizzadejen ud af køleskabet 1/2 time før brug.
Tænd ovnen på 230-250 grader varmluft, og sæt gerne en pizzasten ind i ovnen, hvis du har en.
Skær squash og løg i super tynde skiver (brug gerne et mandolinjern).
Dræn osten, og pluk den ud i bidder på ca. 2x2 cm.
Kom kødet op i en skål, og rør det godt sammen med lidt salt og krydderblandingen.
Rul dejkuglerne ud på et godt melet bord, og læg herefter dejen over på et stykke bagepapir eller en pizzasten (hvis du har).
Kom en god skefuld tomatpassata på, og fordel stykker af ost, squash, løgringe og små bolde af kødet på pizzaen.
Bag pizzaerne i ovnen 1 af gangen i 5-15 min. (alt efter ovnen), indtil de er gennembagte og flot gyldne.
Servér pizzaerne direkte fra ovnen.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Italienske kødbollekrydderi indeholder:
30% fennikelfrø, 10% sort peber, 10% korianderfrø, 10 % oregano, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% paprikaflager, 8% bouillon, 2% chili
Kommentarer og forslag til opskriften