0
Pizza med laks og bacon
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på pizzaprogram, eller forvarm ovnen til 250-275 grader.

2. Skær skindet fra laksen, og smid det væk. Skær laksen i 0,5 cm tynde skiver, og kom skiverne i en skål. Krydr dem med salt og peber, lidt god olivenolie samt finthakket hvidløg og basilikum.

3. Dræn vandet fra mozarellaen, og knug den let, så alt vandet kommer af. Skær osten i små tern og fordel den på pizzaerne.

4. Skyl og skær den røde peberfrugt i tynde skiver, og fordel skiverne på pizzaerne sammen med den marinerede laks.

5. Del bacon i mindre stykker, og fordel dem på pizzaerne.

6. Sæt pizzaerne ind på varme plader med bagepapir i bunden (eller på en pizzasten hvis du har det). Pizzaerne bages, til laksen netop er gennemstegt, og pizzaerne er sprøde. (Det tager omtrent 6-8 minutter).

7. Skyl, skræl og skær gnavegrønt (agurk, gulerod, tomat) i passende stykker, og anret dem evt. i små portionsskåle.

Anretning: Som vist på billedet. Krydr med friskkværnet sort peber, pynt med det sidste basilikum, og dryp til sidst lidt god olivenolie over pizzaerne.

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?