0
Pizza bianco med grillpølser fra Bodebjerg, saltede kartofler og peccorino

Pizza bianco med grillpølser fra Bodebjerg, saltede kartofler og peccorino

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Når man får kartoffelpizza i Italien, har kartoffelskiverne ofte ligget i blød i saltvand. Kartoflerne bliver hurtigere bagt og mere sprøde, når saltet har trukket væde ud af dem.  

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
rosmarinbagekartoflergrillpølser fra Bodebjerg
1 min.
Forberedelse

Ovnen tændes på max. skrald, over og undervarme. Hvis du har en pizza/bagesten, sættes den ind for at forvarme lige under midten af ovnen.

Kartoflerne skylles og skæres super-tyndt, enten i hånden eller på en mandolin. Kartoflerne trækker 10 minutter i saltvand (sådan ca. lige så salt som havvand, omkring 20 g pr. liter vand ), skylles derefter og duppes helt tørre mellem to viskestykker.  Vend kartoffelskiverne i olivenolie og grofthakket rosmarin.

Agurken og gulerødderne skylles, skæres i bjælker og anrettes som gnavegrønt.

Pølserne skæres på skrå i tynde skiver på omkring 1/2 cm.

Peccorinoen rives fint.

pizzadej - på surdej
15 min.
Dejen rulles ud

Rul pizzakuglerne ud på et grundigt meldrysset bord og læg dem på hver deres stykke bagepapir, så de er nemme at færdiggøre og bage efterhånden.
Husk ikke at ælte dejkuglerne, men blot trykke dem lidt flade med fingrene, inden du ruller dem ud. Rul altid fra midten og ud.

20 min.
Bagning af pizzaerne

Fordel creme fraichen på pizzabundene efterfulgt af halvdelen af peccorinoen og de skivede kartofler. Kartoflerne skal ligge i et enkelt lag. Top op med pølserne, og dryp med god olivenolie.

Bag pizzaerne lidt under midten i ovnen, til de er sprøde. Det tager 6-12 minutter, alt efter hvor effektiv din ovn er og om du bager på en bagesten.

30 min.
Servering

Bag pizzaerne efterhånden og drys med resten af peccorinoen ved servering.

Giv agurk og gulerødder som gnavegrønt til pizzaerne.

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.

Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.

Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.

Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?