Tag pizzadejen ud af køleskabet som det første.
Skyl tomaterne, skær dem i halve eller kvarte afhængig af størrelse, og læg dem i et dørslag/sigte.
Krydr med rigelige mængder groft salt. Der skal bruges mere, end du tror - ca. 2 spsk. (Saltet trækker væden ud af tomaterne, og forstærker smagen).
Sæt tomaterne til afdrypning, og pil og hak hvidløget fint.
Vend tomaterne sammen med finthakket hvidløg, sort friskkværnet peber, god balsamico og ekstra jomfru olivenolie.
Forvarm ovnen til 250-275 grader.
Kom rucolaen i en skål, og skyl den i 2 hold koldt vand.
Dræn vandet fra, og tør rucolaen, gerne i en salatslynge.
Pil skindet af pølsen, og skær den i tynde skiver på 1-2 mm.
Knug mozzarellaosten fri for væde, og del den i mindre stykker.
Pak pizzadejen forsigtigt ud med mel på hænderne. Den skal ikke æltes sammen. (brug 1 kugle dej pr. pizza)
Rul pizzadejen tyndt ud med en kagerulle til en diameter på ca 20-25 cm. Rul fra midten og ud!
(se Gorms video her på siden, hvordan du gør)
Brug rigeligt mel, både over og under dejen, gerne grov semula durummel.
Børst overskydende mel af toppen af pizzabundene.
Fordel nu ketchuppen i et tyndt lag på pizzaerne, og fordel derefter pølseskiverne sammen med skiver af mozzarella.
A: Hvis du har en pizzabagesten og en pizzaspade:
Forvarm ovnen og bagestenen på over- og undervarme på fuld skrald til minimum 250-275 grader. Bag pizzaerne direkte på stenen i 5-8 min, til de er sprøde og lækre.
B: Hvis du laver pizzaerne på bageplader i ovn:
Lav pizzaerne direkte på bagepapir, og kom dem på bageplader. Sæt pizzaerne ind i en 250 grader forvarmet ovn. Pizzaerne bages, til de er sprøde og lækre. Det tager omtrent 12-15 min.
Kom lidt skyllet og tørret rucola over pizzaerne. Krydr med friskkværnet sort peber. Til sidst rives parmesan over, og der dryppes lidt god olivenolie på. Server de saltede tomater og resten af rucola til retten.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Skagenfoods egen økologiske tomatketchup, der rent faktisk smager af tomater :-)
Ketchuppen er unik i sin ingrediens sammensætning og består af den helt rette mængde toscanske, økologiske tomater - ikke fra puré eller koncentrat - æbler, krydderier, sukker og atlanterhavssalt - alt sammen tilsat en masse kærlighed fra de seks dedikerede gutter, der kalder sig Curtice Brothers.
Læs mere om ketchuppen her: https://curticebrothers.co/
Kundekommentarer ()