Varmrøget laks: Pluk laksekødet i små mundrette stykker - kassér skindet. Sæt det til side – skal først på pizzaen i sidste øjeblik.
Ruccola: Kom rucolaen i en skål og skyl det i 2 hold kold vand - dræn vandet fra og tør det gerne i en salatslynge.
Pizza: Skær peberfrugt i tynde strimler og halvér tomaterne i 2 eller 4 både - kom begge dele i en skål og krydr med salt og peber samt lidt sukker og god olivenolie - vend det rundt og fordel det på pizzaerne. Dræn vandet fra mozzarellaen, knug det let så det hele kommer med og fordel osten på pizzaerne (du gør det nemmest ved at rive små stykker af osten og komme på!). Forvarm ovnen til 250 grader og sæt pizzaerne ind på varme plader med bagepapir i bunden - bages til osten er smeltet og pizzaen er sprød. (tager omtrent 6-8 minutter)
Anretning: Fordel det plukkede laksekød på pizzaerne - og kom den skyllede og tørrede rucola over og krydr med friskkværnet sort peber. Til sidst dryppes lidt god olivenolie over og pizzaerne serveres straks.
Kundekommentarer ()