
Start med at sætte en gryde vand over at koge til nudler. Husk et godt skud salt i vandet.
Skyl tomater og aubergine. Skær auberginen i store firkanter. Halvér tomaterne.
Steg auberginerne på en stor pande i lidt olivenolie ved mellem varme i 3-4 min., til de er møre. Krydr med lidt salt.
Kog nudlerne i vandet, til de er møre. Smag dig frem.
Find en stor gryde eller wok frem. Tilsæt lidt olivenolie, og steg karrypasten af i en smule olivenolie i 1-2 min.
Kom så kokosmælken og ca. 1/2 dl vand pr. kuvert i gryden, og giv det et opkog.
Skær fisken ud i stykker på størrelse med en tændstikæske. Når karrysovsen koger, slukker du for blusset, og kommer fisken ned i. Læg låg på, og lad fisken trække færdig i 7-10 min.
Tag fisken forsigtigt op af gryden, og anret den i en tallerken med nudler og auberginer.
Tilsæt de halve tomater til karrysovsen, og kog den op igen. Smag til med masser af limesaft og salt. Hæld den varme sovs over fisk og nudler.
Velbekomme!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften