0
Dampet laks med lune spæde salater og dild/kapersvinaigrette

Dampet laks med lune spæde salater og dild/kapersvinaigrette

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
ASC laks med skind
1 min.
Fisken

Krydr fisken med salt på alle sider, og gem den til senere. 

bagekartoflerolivenolie, ekstra jomfrusaltsort peber
3 min.
Kartoflerne

Forvarm ovnen til 200 grader. Skrub kartoflerne, og skyl dem grundigt under vand. Skær kartoflerne til pommes frites, og læg dem på en bradepande dækket med bagepapir. Vend dem i 1 spsk. olie pr. person, og krydr med salt og peber.

Bages i ca. 20 min., indtil de har fået godt med farve og er møre ind til midten.

hjertesalatkaperscitrondildsennep
10 min.
Vinaigrette og salat

Pil bladene fra stokken på salaten, skyl dem grundigt, og afdryp dem for vand.

Skyl dilden grundigt, afdryp for vand, hak den groft, og kom den op i en lille skål.

Dræn kapers for væde, hak dem groft, og tilsæt dem til dilden. Hæld 1 spsk. olie og 1/2 tsk. sennep pr. person i skålen, og smag vinaigretten til med salt, peber, revet citronskal og citronsaft.

porre
20 min.
Porren

Pil det yderste lag af porren, og skær bunden og den øverste trævlede, grønne del af. 

Flæk porren, og skyl den grundigt mellem lagene. Lagene må gerne adskille sig fra hinanden. Læg porren på en pande med 1/2 spsk. olie pr. person over høj varme. Steg i ca. 2 min., indtil porren får godt med farve. Vend porren, og steg på den anden side i yderligere 2 min. Når porren er blevet mør, tages den af panden, og krydres med salt og peber. 

25 min.
Dampet fisk

Sæt en pande, hvor bunden er dækket med vand, over ved høj varme. Når vandet begynder at koge, lægges fisken i vandet med skindsiden opad. Skru ned for varmen, kom låg på panden, og lad fisken dampe i ca. 6 min. Når skindet kan tages af fisken, er den færdig.  

35 min.
Anretning

Vend salaten i vinaigretten, og servér salaten sammen med fisken, den stegte porre og de bagte kartofler. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.