En Poké bowl er en populær ret fra Hawaii, som er blevet trendy verden over.
Navnet "Poké" stammer fra det hawaiianske ord for "skåret" eller "skive", hvilket henviser til den måde, ingredienserne er skåret i retten.
En typisk Poké bowl består af nogle af følgende elementer:
Fisk: Det mest almindelige valg er rå fisk, som ofte er skåret i terninger. De mest populære valg inkluderer tun, laks eller rejer. Der findes dog også vegetariske og veganske variationer, hvor fisk erstattes med tofu eller andre plantebaserede proteinkilder.
Ris: En vigtig komponent i en Poké bowl er ris. Det kan være hvid ris, brune ris eller endda quinoa eller gryn som her. Risene fungerer som bunden af retten og giver en mættende base.
Grøntsager: Poké bowls er fyldt med en række grøntsager som agurker, avocado, gulerødder, kål, edamamebønner og radiser. Disse tilføjer smag og tekstur til retten.
Dressing og sauce: En velsmagende dressing eller sauce bruges til at binde ingredienserne sammen. Nogle populære valg inkluderer sojasauce, sesamolie, goma, sriracha, ponzu sauce eller yuzu dressing.
Toppings: Poké bowls kan tilpasses med forskellige toppings som sesamfrø, nori tang, ingefær, wasabi eller koriander, alt afhængigt af smag og præferencer.
Poké bowls er kendt for deres friske ingredienser og smagsoplevelser, der kombinerer sødme, syrlighed, og umami.
De er ofte serveret i smukke skåle, og nydes for deres sunde og farverige karakter.
Poké bowls er blevet utroligt populære som et sundt alternativ til traditionelle fastfoodretter, og er tilgængelige i mange restauranter og spisesteder rundt om i verden - og NU også hos Skagenfood.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skær skindet af fisken, og skær den i ca. 1x1 cm stykker. Kom dem i en skål, og krydr med fint salt og masser af sort peber. Vend rundt!
Riv halvdelen af hvidløget over, og bland med limeskal og limesaft. Vend det godt sammen, og lad fisken trække til senere.
Fif: hvis du bedre kan lide laksen tilberedt, kan du sprede de små laksestykker ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og give fisken 2-3 min. ved 200 grader lige før servering. Eller gøre som på billedet, og stege fisken på en pande i 2-3 mindre stykker.
Men jeg anbefaler at spise laksen letsaltet og tilberedt i syren fra limen.
Kog perlebyg i rigeligt letsaltet vand i 10-12 min., til den er mør. Dræn vandet fra i en sigte, og lad den dryppe af.
Skær agurken i små mundrette stykker.
Skær forårsløg så fint som muligt.
Kom mukimamebønner i en skål, og hæld kogende vand over. Lad dem stå i 30 sek., og dræn i en sigte.
Rist sesamfrø på en tør pande, til de er gyldne og popper. Knus i en morter med lidt fint salt (tag en smule fra, til at drysse over retten til sidst).
Riv den sidste halvdel af hvidløget ned i en skål, og tilsæt sesamolien, tamari/soya, lidt lys eddike og 1/2 tsk. sukker pr. pers.
Rør med mayonnaise og de knuste sesamfrø, og smag til med salt og peber.
Fordel de kogte perlebyg i skåle, og anret fisken og grøntsagerne henover. Top med gomadressing, de finthakkede forårsløg og det sidste sesam.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Mukimame er bælgede edamamebønner. Edamamebønner er en sojabønne, hvor man spiser de grønne, umodne bønner. Navnene stammer fra Japan, hvor edamame betyder sojabønner med bælg, og mukimame er de bælgede bønner.
Kommentarer og forslag til opskriften