Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skræl evt. gulerødderne, og skær dem i kvarte på langs. Gnid dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber.
Bag i ovnen, til de er møre og har taget farve - ca. 20 min.
Kog 8 dl letsaltet vand (eller sødmælk, hvis du vil være lidt ekstra god ved dig selv) op, og pisk polentaen i. Kog ved medium til lav varme under konstant omrøring i 2-3 min. Lad den hvile 4-5 min under låg – rør med revet parmesan (brug halvdelen her), 2-3 spsk. af din bedste olivenolie og/eller lidt kold smør, og smag til med salt og peber.
Bemærk, hvis du laver mad til 1-2 kuverter vil der sandsynligvis være for meget polenta til et måltid. Du kan sagtens gemme resten og stege den sprød næste dag.
Skyl squash, fennikel og rød peber. Skær peber og squash ud i strimler på ca. 0,5 cm tykkelse. Varm en pande eller en grillpande op ved højeste varme. Vend stykkerne med en smule olivenolie, og steg dem hårdt på panden, så de tager lidt farve og bliver let møre - ca. 2-3 min. Kom dem herefter op i en skål.
Snit fenniklen super fint med en skarp kniv eller på et mandolinjern.
Hak oliven groft med en kniv. Bland fennikel og oliven op i skålen med stegt grønt.
Tilsæt masser af fintrevet citronskal - og smag til med salt, friskkværnet peber, lidt olivenolie og saft fra citronen.
Lun polentaen op igen, og anret den i bunden af en dyb tallerken med gulerødderne ovenpå. Kom de marinerede grøntsager på tallerkenen, og slut af med at rive det sidste ost ud over retten.
Velbekomme!
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Skagenfoods udvalgte grønne oliven er Nocellara oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
Kundekommentarer ()