0
Polentastegte rødspættefileter med majsfrikassé med black garlic, løg og knuste kartofler

Polentastegte rødspættefileter med majsfrikassé med black garlic, løg og knuste kartofler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Rødspætte, Fløde, Mælk

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
kartoflerforårsløg
1 min.
Nye kartofler:

Skrab/skrub kartoflerne, og kog dem i vand med salt i 12-15 min. Dræn vandet fra, og tilsæt med det samme en generøs klat smør til gryden. Læg låg på igen, og ryst lidt rundt. Lad kartoflerne trække i 5 min. under låg, og krydr evt. med lidt god salt. Lige før kartoflerne skal serveres, knuses de let med en ske, og røres med skyllede og hakkede toppe fra forårsløg, lidt finthakket purløg (gem resten til majsfrikasséen) og et par skefulde fløde (gem resten til majsfrikasséen).

majskolberfløde 38% (piskefløde)forårsløg
5 min.
Majsfrikasse:

Fjern bladene på majskolberne, og skær majskernerne af. Sauter majsene i en lille tykbundet gryde i en klat smør sammen med finthakket forårsløg (brug det lyse fra 1-2 forårsløg). Tilsæt fløde, og lad det simre og koge ind til en cremet konsistens. Smag til med salt, peber, finthakket sort hvidløg og det sidste finthakkede purløg.

20 min.
Fisk:

Krydr fileterne med salt og peber, og fold dem på midten (se video ovenover) på den lange led. Vend dem i polentamel, og steg dem på en medium varm pande i halvt smør og halvt neutral olie. Steg dem primært på den ene side i ca. 2 min., til de er gyldne og sprøde. Tilsæt et par smørklatter, og vend fiskene, når smørret er bruset af. Steg videre, mens du hele tiden drypsteger ved at tage smør fra panden med en spiseske og hælde det over fisken. Fortsæt drypstegningen i 1 min. Krydr igen med lidt salt og peber, før du serverer (gerne med en god flagesalt som fx Læsø- eller Maldonsalt). Steg det sidste minuts tid de resterende hele skyllede forårsløg med på panden.

30 min.
Anretning:

Som vist på billedet med kartofler i en skål.

Bonusinfo

Fermenterede sorte hvidløg

Black garlic, eller sorte hvidløg er fermenteret hvidløg som dermed forandres både i smag og udseende. Det har en fyldig og sød smag. Black Garlic har undertoner af hvidløg, balsamico & lakrids, som tilsammen skaber masser af Umami. Sorte hvidløg fremstilles ved at hvidløgsranker fermenteres under kontrollerede varme- og luftfugtigheds forhold i ca. 30 dage. Teknikken er oprindeligt udviklet i Korea, og foregår ved cirka 60-70 graders varme i 30 dage og deraf følgende tørring i omtrent 45 dage. Der anvendes ingen tilsatte kemiske stoffer eller konserveringsmidler i fremstillingen af sorte hvidløg, kun varme, fugtighed og tid. Det er under tørringen, at hvidløgene skifter farve, konsistens og smag. 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?