0
Porre og bacongryde med hakket okse på cremet kartoffelmos.

Porre og bacongryde med hakket okse på cremet kartoffelmos.

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Porregryde med bacon og kartoffelmos er måske ikke verdens smukkeste ret, men den er super-dejlig comfortfood på en ruske-efterårsaften.  

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Kartoffelmos del 1

Kartoflerne skrælles, skæres i tern og sættes over at koge i rigeligt vand uden salt.
Når kartoflerne er helt, helt møre og næsten falder fra hinanden, hældes de over i en sigte og damper af til mosen skal laves.

hakket oksekødbacon i ternporrer
10 min.
Porregryde.

Tag det yderste grove blad af hver porre og kassér det.
Porrerne skæres i skiver på skrå i ca. 2 cm tykkelse.  Skyl skiverne grundigt.

En tykbundet sauterpande eller stegegryde sættes over.

Baconen steges i lidt olie eller smør i gryden. Den skal ikke være sprød bare varmes godt igennem. Tag baconen op og sæt den til side.

Kødet steges i det meget varme baconfedt, til det bruner.  Hvis du laver mad til mange, kan det være en fordel at stege kødet af to omgange, for at det ikke skal "koge" for meget.

Når kødet er brunet, hældes baconen og porrerne ned i gryden.
Læg et låg på skrå på gryden, så dampen lige kan slippe ud og lad retten stå og småstege 10-15 minutter, til porrerne er faldet helt sammen men stadig har lidt bid.
Rør forsigtigt i gryden et par gange undervejs.

Smag til med salt og masser af peber.


bagekartoflerfløde
20 min.
Kartoffelmos del 2

Fløden bringes op til kogepunktet, enten i mikroovnen eller i en lille gryde.
Hvis man har lyst til det, smager det godt at tilsætte en god smørklat i fløden også!

Kartoflerne hældes over i en skål og moses med en gaffel, eller et kartoffelmosejern, til den er så jævn som man kan lide den.
Hvis man gerne vil have helt lind kartoffelmos absolut uden klumper kan man passere den igennem en sigte, eller bruge en pure´presse.

Når kartoflerne er moset tilsættes den hede fløde lidt efter lidt under omrøring, til mosen har den konsistens man synes om. 
Den tykner lidt når den står.  Hvis man synes mosen er for tyk, kan der evt. tilsættes varm mælk, eller lidt kogende vand til den.
Først nu smages til med salt og peber.


  

Anretning
Anretning

Porregryden sættes ind på bordet sammen med mosen. Giv evt. en ekstra smørklat og et godt drej peber ovenpå kartoffelmosen.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?