
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skrub kartoflerne, skær dem i både, og vend dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet sort peber.
Bag kartoflerne møre og sprøde i ovnen i ca. 25 min.
Pil rødløgene, og snit dem tyndt med en kniv.
Lav en syltelage, ved at røre 1 del sukker og 1 del eddike sammen i en skål. Der skal være nok til at dække løgene. Lad løgene trække i lagen indtil servering.
Rør en dressing af creme fraiche og krydderblanding, og smag den til med lidt salt.
Riv osten på den grove side af et råkostjern.
Rens svampene, og skær dem i tykke skiver. Steg dem møre i rigeligt olie på en varm pande i 2-3 min i alt.
Lun bollerne i ovnen lige inden servering i 3-4 min.
Anret burgerne ved bordet med stegte svampe, revet ost, dressing, syltede løg og kartofler på siden.
Velbekomme!
Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen!
Indeholder:
25% Chipotle, 25% sød paprika, 15% spidskommen, 15% paprikaflager, 15% tørret dild, 5% hvidløgspulver.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften