
Sprød kylling og krydrede majs – klassikere med et twist
Saftig ovnbagt kylling med knasende cornflakespanering serveret med hjemmelavede fritter og grillede majskolber med cajunsmag. En enkel, men smagfuld hverdagsret med masser af tekstur og varme krydderier.
Fritter
Skræl kartoflerne og skær dem i tykke fritter.
Kog dem i en gryde med godt saltet vand i 5-7 min.
Dryp af i en sigte, og kom dem i en skål.
Vend med salt og lidt god olivenolie.
Fordel på en bageplade med bagepapir og bag i ovn ved 200 grader i ca. 30-35 min., til de er sprøde og gyldne.
Drys med lidt ekstra salt ved servering.
Cornflakes-stegt kylling
Skær kyllingen i store strimler.
Krydr med salt og southern fried chicken spices.
Vend først i mel, så i sammenpisket æg (eller mel og vand), og derefter i knuste cornflakes.
Læg kyllingen på en bageplade med bagepapir.
Bag i ovn ved 200 grader i ca. 20-25 min., til den er gylden og gennemstegt.
Krydr med lidt ekstra salt.
Cajun style majskolber
Skær majsene i halve eller 3 dele, alt efter størrelse.
Kog majsene i godt saltet vand i 5-7 minutter, til de er møre.
Hæld vandet fra, og lad majsene dryppe af.
Smelt smør i en pande og tilsæt cajunkrydderi.
Vend de kogte majskolber i smørret, og lad dem stege kort, indtil de er let karamelliserede og dækker af krydderiet.
Anret som vist på billedet.
Servér ovnbagte fritter og majskolber ved siden af.
Southern fried chicken spices indeholder:
27% paprika, 20% hvid peber, 13% hvidløgspulver, 6% stødt ingefær, 7% sennepsfrø, 7% løgpulver, 6% sellerisalt, 4% salt, 4% basilikum, 4% timian, 2% oregano.
Cajun krydderiet indeholder:
20% Spidskommen, 20% sød paprika, 10% hvidløgspulver, 10% cayenne, 10% sort peber, 10% timian, 10% sennepskorn, 5% oregano og 5% havsalt
Cajun har sit navn fra Cajun-folket i Lousiana, der er efterkommere af franske kolonister, der blev fordrevet fra Acadienne i Canada af englænderne i 1775.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften