
Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
Skrub de søde kartofler grundigt - du behøver ikke at skrælle dem - og skær dem i tynde skiver på ca. 0,5 cm's tykkelse.
Vend kartoffelskiverne med lidt olivenolie og salt. Bred dem ud på en bradepande med bagepapir, og bag dem i ovnen i ca. 20 min., til de er møre.
Skyl fennikel og spidskål.
Skær spidskålet i tykke strimler og fennikelen lidt tyndere. Hak korianderen groft med en skarp kniv - både stilke og blade. Vend kål, fennikel og koriander sammen i en skål.
Kom creme fraichen op i en skål, og fortynd den med godt med limesaft. Den skal være godt syrlig. Krydr med lidt salt og godt med friskkværnet, sort peber.
Skyl den grønne chili, og snit den tyndt.
Læg en pandekage på mellemvarm pande og fordel kartoffelskiverne ud på. Riv godt med ost henover, og krydr med grøn chili efter smag. Husk at lidt varme klæder den fede ost godt, så vær ikke for tilbageholden.
Læg en pandekage ovenpå og steg ved mellem varme, til osten er smeltet. Ca. 3-4 min. Vend derefter forsigtigt over på den anden side, og steg i yderligere 3-4 min.
Bemærk, at hvis du laver mad til 3-4 kuverter, kan du også bage quesadillaerne i ovnen i ca. 10 min.
Skær quesadillaerne i kvarte. Anret dem sammen med spidskålsalat og creme fraiche.
Velbekomme!
Tlayuda kaldes i folkemunde (uden for Mexico) for "mexicanske pizzaer". Og det er egentlig forståeligt nok, for en tlayuda er i grove træk, at en dej rulles fladt ud, og toppes med fx ost, bønner, kød og salat.
Præcis som med pizza findes der et utal af mere eller mindre autentiske variationer.
Vi bruger kun autentiske Tlayuda på 100% mexicansk nixtamaliseret masa harina!Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften