
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt æggene over at koge i ca. 5-6 minutter, alt efter hvor store de er. Køl dem ned i koldt vand, pil og halvér dem forsigtigt.
Riv ingefær fint. Snit pak choy og forårsløg fint. Del løgene i to bunker: en med den hvide del, og en med den grønne top.
Steg kødet ved meget høj varme på en pande. Tilsæt 1 tsk. revet ingefær, 1 spsk. soya og 1-2 tsk. sukker pr. person til kødet, når det er brunet godt af, og steg videre, til al væsken er fordampet. Smag til med salt, peber samt evt. chilisauce. Sæt kødet til side, og sæt panden over varmen igen.
Steg pak choyen i olie ved meget høj varme et minuts tid, bare lige til den falder sammen, men stadig er sprød.
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, dræn og vend i lidt sesamolie, for at de ikke skal klistre sammen.
Sæt 300 ml vand pr. person over at koge i nudelgryden. Opløs misoen i vandet, når vandet koger. Tilsæt den hvide del af forårsløgene, og sluk for suppen.
Fordel nudlerne i skåle, efterfulgt af pak choy og kød.
Hæld den skoldhede suppe i skålene. Slut af med æg, det grønne af forårsløgene, et drys ramentopping, et par dryp sesamolie og god chilisauce.
Servér straks.
Miso
- umamibomben der kan peppe enhver ret op!
Miso stammer fra Japan og er en fermenteret paste lavet på brune ris eller sojabønner.
Miso er karakteriseret med en enestående evne til at bidrage med unik dybde og umami til smagsprofilen i mange retter.
Ramen krydderi indeholder: 50% Urtebouillon 35% ristet sesam, 10% chili flager, 10% løgpulver.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften