Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Ovnen tændes på 220 grader varmluft, og en bageplade med bagepapir sættes ind for at forvarme. Hvis du laver mad til 4 eller 5, skal du sætte to bageplader i ovnen.
Bagekartoflerne skrælles og skæres ud som pommes frites.
Vend kartoflerne med olie, og fordel dem jævnt på den forvarmede bageplade.
Bag kartoflerne i ovnen i 15-20 min., til de er møre, og vend dem en gang undervejs.
Til slut krydres de med salt og peber.
Kyllingebrysterne skæres næsten helt igennem på den flade side, så de kan åbnes som en bog. Bank dem forsigtigt jævnt flade, og krydr dem med salt, peber og 1/3 af Ranchdressing-krydderiet.
Rør resten af Ranchdressing-krydderiet sammen med mayonnaisen.
Den skyllede salat deles i enkelte blade, og lægges klar på en tallerken.
Agurken skæres i skiver - der skal være ca. 5 skiver pr. person.
Kyllingen steges i halvt smør/halvt olie på en støbejernspande. Det går hurtigt - kyllingen skal have 1-2 minutter på hver side, ikke mere.
Imens skæres bollerne over, og lunes på skærefladen på en brødrister eller en pande.
Bollerne smøres med ketchup på den nederste bolle og ranchdressing på den øverste bolle. Start med den nederste bolle, læg salatblade, kyllingebryst og agurk derpå og til slut den øverste bolle.
Servér kartoffelfritterne til burgeren sammen med evt. overskydende ranchdressing og ketchup.
~Velbekomme~
Ranchdressing mix indeholder:
20% dildspidser, 20% purløg, 20% persille, 10% hvidløgspulver, 10% løgpulver, 10% sort peber, 10% sennepsfrø.
Kundekommentarer ()