
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt en stor grydefuld vand over at koge til pasta. Husk et godt skud salt.
Snit den røde peber og løg i strimler og hak hvidløget fint.
Tag skindet af pølsen og skær den i tern.
Sæt en pande over ved mellem varme og tilsæt lidt olivenolie.
Steg pølseternene 1-2 min. og kom så løg og hvidløg på panden. Lad det sautere ca. 5-6 min. til det er mørt. Kom så tomatpuré på panden og lad den tilberede med 1-2 min. Sluk herefter for panden.
Pisk en dressing af lige dele olivenolie og lys eddike. Du skal bruge ca. 1 god spsk. færdig dressing pr. kuvert. Krydr med salt og godt med groftkværnet sort peber.
Vend spinaten sammen med dressingen og smuldret kotaost lige inden servering.
Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Tænd for panden med sovs igen. Kom de røde pebre op i panden og lad dem varme lidt med. Kom så ca. 1/2 dl. pastavand pr. kuvert over i panden og lad det simre lidt. Når pastaen er færdig, drypper du den godt af og kommer den over i panden. Vend forsigtigt rundt og tilsæt evt. mere pastavand hvis nødvendigt. Smag til med salt og peber.
Anret pasta i dybe tallerkner med salaten på siden.
Salame Ventrizina Piccante bliver fremstillet af svinekød i Parma regionen i Italien. Kødet kommer fra den velkendte parmagris i Parma. Pølsen fremstilles af varmt friskt kød, som hakkes og blandes med krydderurter. Pølserne stoppes i naturtarme med stor diameter, hvorefter de hænges til modning og tørring. Pølsen er en blød og med en kraftig smag af Chili.
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften