Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt en stor gryde over til at koge pasta. Husk at salte vandet godt.
Rens svampene. Undgå at bruge vand, men skulle der være jord på, kan du børste det væk. Pluk svampene ud i strimler med fingrene.
Skyl aspargesene, knæk den nederste del af bunden af hver asparges, og kassér den. Skær aspargesene i 3-4 cm lange stykker.
Riv osten fint, og gem den til senere.
Find en stor pande frem, og varm den op ved høj varme. Steg svampene i 3-4 min. i en smule olie, til de har taget farve, og er blevet møre. Krydr med salt og friskkværnet peber, og kom dem over i en skål.
Tilsæt lidt ny olie til panden. Steg aspargesene hårdt og kort i 1 minuts tid, bare så de lige får lidt varme, men holder biddet. Kom dem op i skålen til svampene.
Gem panden til senere, den skal ikke vaskes.
Pluk persillen ud i blade. Hak bladene groft, og snit stilkene fint med en skarp kniv.
Kog ravioli efter anvisning på pakken.
Når pastaen er færdigkogt, kommer du ca. 1 dl pr. kuvert af pastavandet over i panden fra før. Skru op på højt blus under panden. Dræn raviolierne, og kom dem på panden sammen med en god klat smør.
Tilsæt asparges, persillestilke, svampe, et godt skud olivenolie samt den revne ost. Sving eller rør godt rundt i pastaen, så vandet samler sig med osten, og servér straks herefter.
Slut af med at komme de hakkede persilleblade og godt med fintrevet limeskal over retten.
Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.
Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!
- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.
Alt sammen med et formål: Maximal Umami!
Kundekommentarer ()