0
Rigatoni med palmekål, østershatte og hjertesalat

Rigatoni med palmekål, østershatte og hjertesalat

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Husk

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

rigatoni, 50% fuldkornpalmekålkrystal karl
1 min.
Forbered palmekålssauce

Start med at sætte en stor gryde vand over til at koge pasta i. Husk et godt skud salt.

Riv osten fint.

Rib kålen af stilkene. Når vandet koger, dypper du kålbladene i vandet i ca. 30 sekunder. Tag dem op af vandet, knug vandet ud af bladene ,og kom dem direkte over i en blender. Tilsæt ca. 1 spsk olivenolie pr. kuvert og den revne ost. Vent med at blende.

Kog vandet op igen, og kog pastaen, til den er al dente efter anvisning på pakken.

østershattegræskarkernercitronhjertesalat
10 min.
Steg svampe

Varm en stor pande op, og tilsæt lidt olivenolie. Rib svampene ud i strimler, og steg dem på panden i 2-3 min., til de er møre og har taget farve. Tilsæt græskarkernerne, og lad dem riste med et minuts tid. Krydr med masser af fintrevet citronskræl, salt og godt med friskkværnet sort peber.

Skær hjerte salaten ud i tynde både. Vend svampe og salat løst sammen.

20 min.
Saml pastaen

Dræn pastaen, men gem noget af kogevandet. Lad pastaen blive i den lune gryde.

Kom ca. 2-3 spsk. kogevand pr. kuvert op i blenderen med kål, og blend det hele til en helt lind sauce. Juster evt konsistensen med mere kogevand, den skal have en tykkelse a la koldskål.

Kom så saucen over i gryden med pasta, og vend grundigt sammen. Du må gerne lune det lidt igennem, forsigtigt og kort. Smag til med lidt salt.

30 min.
Anretning

Anret pastaen i en dyb tallerken med svampe og hjertesalat ovenpå.

Velbekomme!

Bonusinfo

Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.

Pastaen er lavet afhelt klassisk med 100% Italiensk økologisk durumhvede, med en andel på 50% fuldkorns durumhvede, der giver fuldkorn og fibre og dermed en mere smagfuld pasta, men stadig med den klassiske pastasmag og bid.

Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.

Rigatoni: (riga= rille, -oni betyder stor på italiensk)

Store pasta rør med riller, den variant som bedst og maksimalt fanger og holder på pastasauce og tilbehør.

Oprindelse er fra de Sicilianske retter og det er en af Syditalienernes mest elskede pastavarianter.

 (* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)

Bonusinfo

Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.

Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!

- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.

Alt sammen med et formål: Maximal Umami!

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?