
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at sætte en stor grydefuld vand over at koge til pasta. Husk et godt skud salt.
Skær fennikel i små tern. Skær tomaterne i kvarte.
Snit hvidløget i tynde skiver.
Kom pastaen i det kogende vand og kog til den er al dente.
Varm en stor pande op ved mellemhøj varme. Tilsæt et godt skud olivenolie og steg fennikel 3-4 min. til de har taget lidt farve i kanterne. Kom så hvidløg og tomater op i panden og steg videre ca. 4-5 min. til tomaterne har smidt vandet og er mørnet lidt. Krydr med salt og godt med groftkværnet sort peber.
Kom den kogte pasta over i panden, sammen med ca. 1/2 dl. kogevand pr. kuvert. Kom en god klat smør i panden og sving det hele rundt så pastaen bliver dækket godt af saucen. Smag til en sidste gang.
Anret pastaen i dybe tallerkner med tørret oregano, smuldret ost og oliven over.
Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.
Pastaen er lavet afhelt klassisk med 100% Italiensk økologisk durumhvede, med en andel på 50% fuldkorns durumhvede, der giver fuldkorn og fibre og dermed en mere smagfuld pasta, men stadig med den klassiske pastasmag og bid.
Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.
Rigatoni: (riga= rille, -oni betyder stor på italiensk)
Store pasta rør med riller, den variant som bedst og maksimalt fanger og holder på pastasauce og tilbehør.
Oprindelse er fra de Sicilianske retter og det er en af Syditalienernes mest elskede pastavarianter.
(* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
Skagenfoods udvalgte grønne oliven er Nocellara oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften