0
Ris lyonnaise med bagt persillerod, kaperssauce og majroe

Ris lyonnaise med bagt persillerod, kaperssauce og majroe

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

ris, basmatigrøntsags bouillonløg
1 min.
Ris

Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn, ikke varmluft. Kog en kandefuld vand op i din elkedel.

Hak løgene fint. Find en kasserolle, der kan gå i ovnen, og tilsæt lidt olivenolie. Sæt den over ved mellem varme, og sautér først løgene i 2-3 min. Kom så risene op i sammen med bouillonpulver. Sautér i 2-3 min., indtil risene begynder at blive klare. Tilsæt så kogende vand, indtil risene er dækket, og vandet står ca. 1 cm over risene.

Klip et stykke bagepapir i nogenlunde samme diameter som gryden. Krøl det sammen, fold det ud igen, og læg det på overfladen af vandet som et låg. Sæt gryden i bunden af ovnen, og lad retten bage i 15-20 min.

persillerødder
10 min.
Persillerødder

Skræl persillerødderne, flæk dem i halve, og læg dem på en bageplade. Dryp med lidt olivenolie og salt, og bag dem i ovnen over risene i ca. 20 min.

majroercitron
15 min.
Majroer

Skræl majroerne, og skær dem i små tern. Vend dem med lidt olivenolie, fintrevet citronskal, citronsaft og lidt friskkværnet sort peber.

kaperscreme fraiche 18%
25 min.
Kaperssauce

Hak kapers, og bland dem med creme fraiche.

30 min.
Anretning

Anret majroer og bagte rødder på en tallerken, og kom kaperssauce over rødderne.

Sæt gryden med ris på bordet, og server direkte fra gryden. Pas på, gryden er varm!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.