VIGTIGT! Kog blæksprutten i god tid før du skal lave retten - gerne dagen før!
Se kogevejledning her > Kogning af 8-armet blæksprutte
Pil og finthak både skalotteløg og hvidløg. Skyl og sær fennikel ud i små tern - gem gerne de grønne toppe til pynt. Kom dem evt i iskoldt vand til du skal bruge dem senere. Skyl og skær forårsløg ud i tynde skiver - brug gerne 1/3 af de grønne toppe. Skyl, pluk og hak basilikum (gem et par blade til pynt). Riv parmesan fint og kom i en skål. Kog bouillon/fond op.
Skær en passende mængde af blæksprutte ud i små mundrette stykker. Brug gerne kroppen her det er den super anvendelig til.
Hvidløg, skalotteløg og fennikel sauteres i en gryde i ekstra jomfruolivenolie til de er klare uden at have taget farve. Krydr med salt og peber. Tilsæt tomater i små tern og sauter dem med i 2-3 minutter. Risene skylles grundigt i flere hold kold vand og drænes. Hæld de skyllede ris i gryden, og sauter dem i 1-2 min., til de også er klare.
Tilsæt hvidvin og kog det ind til det halve. Dæk herefter risen - med varm grøntsags bouillon eller hønsefond og kog, mens du rører i risene. Tilsæt løbende mere bouillon/fond, som den svinder ind. Forsæt indtil risene er møre, men stadig har bid (det tager som regel ca. 12-15 minutter). Det er vigtigt at du rører undervejs, ellers brænder det på. Vend revet parmesan i risottoen sammen med mascarpone. Rør i risottoen til den når op til lige under kogepunktet og tilsæt nu smør i tern og rør rundt, til det er absorberet. Sluk for blusset og lad nu risottoen hvile 5 minutter under låg. Smag nu til med salt, peber og lidt citronsaft og evt. mere parmesan. Vend til sidst de små stykker af den kogte blæksprutte, samt fintsnittede forårsløg og hakket basilikum i risottoen - pynt med lidt friske krydderurter og servér straks.
Som vist - pynt med fennikeltoppe og basilikum. Riv gerne mere parmesan over ved bordet.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kundekommentarer ()