Start med at tænde ovnen på 200 grader. Skær tomaterne i tykke skiver og læg dem på en bageplade og kom gerne lidt dråber oliven, salt og friskkværnet peber på. Bag til tomaterne har smidt vandet - ca. 10-15 min.
Skræl hvidløg og hak det fint med en skarp kniv. Kom 4 dl vand/pr. person i en gryde og tilsæt en smule salt. Bring den til kogepunktet.
Nu til risottoen. Det er nemmest at lave risotto i en pande med høje kanter og teflonbelægning - det er nemlig bedst, hvis du kan ”svinge” risottoen.
Sæt panden over ved høj varme og tilsæt et par spsk. god olivenolie. . Sautér hvidløg - uden at de tager farve. Når løgene begynder at blive møre, tilsætter du risene og fennikelfrø. Lad dem stege med et par minutter, mens du rører jævnligt. Tilsæt nu alt det kogende vand til panden.
Nu skal risene småkoge i ca. 14 minutter - sæt et ur! De skal stå og boble stille og roligt. Du behøver ikke røre i panden, men du kan tjekke engang i mellem, at der ikke er noget der brænder på. Hvis vandet koger hurtigere væk end beregnet, kan du tilsætte en smule mere varmt vand.
Skyl squash og fennikel. Snit fennikel i små stykker og squashen i store tern.
Hak oliven fint med en kniv.
Riv osten fint.
Efter ca. 14 minutter skal risene gerne være møre med en smule bid og væsken være kogt godt ind. Hvis risene ikke er møre, tilsætter du lidt mere varmt vand og koger dem lidt mere. Ellers giver du risene et sidste opkog, trækker panden væk fra varmen og tilsætter fennikel og squash, et par tern smør, alternativt lidt olivenolie, og fintrevet pecorino.
Nu svinger du så med panden og vender risottoen sammen, indtil alt ost og smør er smeltet. Smag risottoen til med fintrevet citronskal, salt og peber. Har du svært ved at svinge med panden, kan du røre risottoen sammen med en ske.
Servér risottoen med det samme, med bagt tomat og hakkede oliven ovenpå
Velbekomme!
Skagenfoods udvalgte grønne oliven er Nocellara oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.
Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.
Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.
Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.
Kundekommentarer ()