0
Risotto med hasselnødder, appelsin og salvie samt salat med bagt broccoli

Risotto med hasselnødder, appelsin og salvie samt salat med bagt broccoli

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Hasselnødder, Soya, Sesam, Nødder, Jordnødder, Mælk

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

broccolisquashMiddelhavs krydderi
1 min.
Bag grønt

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft. Skær broccoli ud i store buketter og squash i grove firkanter. Du kan også sagtens bruge stokken også, hvis du skræller den lidt. Vend begge dele med lidt olivenolie, salt og krydderblandingen.

risottorissalviehvidløg
5 min.
Lav risottoen

Sæt ca. 4 dl vand pr. kuvert over at koge i en elkedel.

Pil hvidløget, og snit det fint med en skarp kniv. Snit ligeledes salvieblade fint.

Det er nemmest at lave risotto i en pande med høje kanter og teflonbelægning. Det er nemlig bedst, hvis du kan ”svinge” risottoen.

Sæt panden over ved mellem varme, og tilsæt et par spsk. god olivenolie. Sautér hvidløg og salvie et par minutter, til løgene er blevet møre uden at have taget farve. 

Når løgene begynder at blive møre, tilsætter du risene. Lad dem stege med et par minutter, mens du rører jævnligt. Tilsæt nu ca. 3/4 af det kogende vand til panden.

Nu skal risene småkoge i ca. 14 minutter - sæt et ur. Risene skal stå og småboble stille og roligt. Du behøver ikke røre i panden, men du kan tjekke engang i mellem, at der ikke er noget, der brænder på. Hvis vandet koger hurtigere væk end beregnet, kan du tilsætte en smule mere varmt vand.

hasselnøddekernerappelsinkrystal karl
10 min.
Skær appelsin

Mens risottoen snurrer kan du rive appelsinen fint på et rivejern. Skræl den herefter og skær den i skiver og derefter i mundrette bidder.

Hak hasselnødderne fint med en kniv.

Riv osten fint.

hasselnøddekernerappelsin
20 min.
Færdiggør risotten

Efter ca. 14 minutter skal risene gerne være møre med en smule bid, og væsken være kogt næsten helt væk. Hvis risene ikke er møre, tilsætter du lidt mere varmt vand, og koger dem lidt mere. Ellers giver du risene et sidste opkog, trækker panden væk fra varmen, og tilsætter et par tern smør, alternativt lidt olivenolie, og masser af fintrevet ost.

Nu svinger du så med panden, og vender risottoen sammen, indtil al ost og smør er smeltet. Kom nødder og appelsinskal i og smag til med salt og friskkværnet peber. Har du svært ved at svinge med panden, kan du røre risottoen sammen med en ske.

30 min.
Anretning

Vend bagt grønt og appelsinstykker sammen og anret dem i en lille portionsskål. Anret risottoen i en dyb tallerken og spis med det samme.

Bonusinfo

Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.

Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!

- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.

Alt sammen med et formål: Maximal Umami!

Bonusinfo

Middelhavs-krydderi indeholder:

  • Fennikel frø 42%
  • Koriander frø 42%
  • Merian 6%
  • Cayenne 5%
  • Stjerneanis 5%
  • Safran 0,5%

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?