0

Ristede rødtunger med bacon/oliven/kaperstopping og beurre blanc

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Rør melet med lidt salt og peber og vend de hele fisk heri. Varm lidt olie og smør op på en pande og lad det bruse af inden fiskene lægges på og steges gyldne på begge sider. Læg fiskene på et fad og hold dem varme. Kom baconen på panden og rist den gylden. Tilsæt grofthakkede oliven, kapers og finthakket hvidløg og varm det igennem ved lav varme. Tag panden af varmen, vend persillen i og smag til med salt og peber. Fordel toppingen over fisken.

Sauce: Hak skalotteløget meget fint, kom det i en gryde med vin og eddike og lad det koge ned til en næsten sirupsagtig konsistens. Tilsæt det kolde smør i små terninger lidt ad gangen under konstant piskning til saucen samler sig – den må ikke koge på noget tidspunkt, da den så vil skille. Smag til med salt og peber.

Server retten med små kogte kartofler, dampede eller bagte grøntsager efter eget valg og godt groft brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Skagenfoods udvalgte grønne oliven er Nocellara oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.