
Kartofler: Skrub kartoflerne og skær dem i tykke skiver. Pluk bladene af rosmarinkvisten og hak dem fint. Vend kartoffelskiverne sammen med rosmarinen, 3 spsk. olivenolie, salt og peber og bred dem ud på en bageplade. Bag kartoflerne i en 210 grader varm ovn i ca. 20 min. til de er møre.
Pesto: Skær toppen af chilien, halver den og skrab kernerne ud. Hak chili, hvidløg og persille (også stilkene) groft og kom dem i en blender sammen med pinjekerner, parmesanost, 2 spsk. citronsaft, ½ dl olivenolie, salt og peber. Blend til en tyk cremet masse, smag til og lad pestoen trække indtil servering.
Salat: Trim fenniklen, del den i 4 og skær stokken væk. Snit bladene i helt tynde skiver og læg dem i en skål sammen med 3 spsk. olivenolie, 3 spsk. citronsaft, salt og peber. Vend det hele godt rundt og smag til.
Fisk: Skær fileterne fra benet og fjern hinderne. Skær fisken i ½ cm tykke skiver. Krydr melet med salt og peber og vend fiskeskiverne heri. Steg dem i smør ved middelhøj varme i ca. 1 minut på hver side.
Læg fiskestykkerne på et fad, pynt med limebåde og server kartofler, pesto og fennikelsalat i skåle ved siden af.
Server sammen med en blandet grøn salat og godt groft brød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften