0

Ristet hel søtunge med sprød forårssalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Salat: Skræl agurken, halver den på langs og skrab kernerne ud. Snit kødet i 2 mm tykke skiver på tværs. Snit rødløg og fennikel i så tynde skiver som muligt og halver tomaterne. Striml mynte- og basilikumbladene og vend det hele sammen med lidt salt og peber i en skål. Tilsæt olie og citronsaft efter smag og behag og lad salaten trække køligt i 10 min. inden servering.

Fisk: Dup fiskene tørre og vend dem i mel rørt med salt og peber. Bank forsigtigt det overskydende mel af og steg fiskene gyldne og møre i smør.

Server retten med små nykogte kartofler, koldt smør og ristede grønne asparges.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.