0

Ristet torskefilet på strimlede grøntsager med citron/urtevinaigrette

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Vinaigrette: Hak skalotteløget helt fint og rør det med 1 tsk. fintrevet citronskal, 2 spsk. citronsaft, hakkede kapers og persille, 3 spsk. olie, lidt salt og et godt kværn peber. Smag til og lad vinaigretten trække mens resten laves.

Grøntsager: Skræl, trim og rens gulerødder, selleri, peberfrugt, porre (brug kun det hvide af porren) og squash og skær dem i lange tændstiktynde strimler - brug med fordel et mandolinjern. Varm lidt olie godt op i en sauterpande og rist grøntsagerne 2-3 min. til de lige begynder at mørne, men stadig har det sprøde bid. Smag til med salt og peber, hæld grøntsagerne i et lille fad og hold det varmt mens fisken steges (på samme pande) i væden fra grøntsagerne.

Fisk: Skær fisken i passende portionsstykker, krydr med lidt salt og peber og steg dem møre og let gyldne i lidt olie på panden (2-3 min. på hver side). Anret fisken ovenpå de ristede grøntsager, dryp med vinaigretten og server straks.

Server sammen med små kogte kartofler, en sprød grøn salat og godt brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.