0

Ristet hornfisk på egyptisk maner, med 3 slags nødder, allehånde og grønne bønner

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Allergener:
Hornfisk

Fremgangsmåde

Sauce: Snit rødløget i tynde skiver og skær tomaterne i grove tern. Varm lidt olie op på en pande og sauter løgene gyldne deri. Kom tomater og de 3 slags nødder i og rist yderligere 2-3 min. Kom ½ dl vand og allehånde ved, krydr med salt og peber og lad det simre 5 min.

Fisk: Dup hornfisken tør, skær den i 10 cm lange stykker og vend den i mel, salt og peber. Varm godt med olivenolie op på en pande og rist fiskestykkerne hurtigt sprøde. Læg fiskene på fedtsugende papir, inden de anrettes i et ildfast fad. Fordel saucen over fiskene og bag dem ved 175°C i ca. 10 min.

Bønner: Nip bønnerne og kog dem netop møre i letsaltet vand, ca. 5-7 min. Rør imens 2 spsk. olivenolie, citronsaft, presset hvidløg, salt og peber sammen og vend de afdryppede bønner heri. Anret dem i en skål og lad dem køle lidt af. Snit skalotteløget i fine ringe og fordel dem over bønnerne. Dryp yoghurten henover lige inden servering.

Server retten med fx små kogte kartofler og godt groft brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.