
Beurre blanc: Snit bønnerne i tynde skrå stykker, giv dem et kort opkog i letsaltet vand, tag dem op og overhæld straks med koldt vand. Lav et kryds i toppen af hver tomat, blancher dem i det kogende vand og kom dem derefter i koldt vand. Træk skindet af, fjern stilk og kerner og skær kødet i små tern. Snit salaten i meget tynde strimler og klip purløget fint. Hak skalotteløgene meget fint og sauter dem i olivenolien sammen med stødt og frisk ingefær uden det tager farve. Kom vinen ved og kog det ned til væden næsten er forsvundet. Tag gryden af varmen, pisk det kolde smør i lidt af gangen til saucen er cremet og smag til med salt og peber. Vend bønner, tomattern, salat og purløg i lige inden servering og smag til med citronsaft.
Fisk: Dup fileterne tørre. Rør melet med salt og peber og vend fisken deri. Smelt en god klat smør på panden og rist fileterne gyldne på begge sider.
Server straks med små kogte kartofler, bagte grøntsager og godt groft brød til.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften