
Peberfrugter: Halver peberfrugterne og fjern ribber og kerner - lad stilken sidde. Pensl dem på begge sider med olie og læg dem på en bageplade med skærefladen opad. Skær tomaterne i kvarte og fordel dem i peberfrugterne. Pres hvidløget og rør det sammen med oregano, lidt olie, salt og peber og dryp det over. Bag peberfrugterne i en 200 grader varm ovn i 20-30 min. til peberfrugterne er møre og gyldne i kanten. Hak imens krydderurterne (fx basilikum, persille, purløg og dild) fint og kom dem i en dyb tallerken. Lav små kugler af flødeosten (lidt mindre end en femkrone) med to teskeer og rul dem forsigtigt i krydderurterne. Læg kuglerne i de varme peberfrugter, dryp med lidt olie og server straks.
Jus: Pres saften af begge appelsiner og limefrugten, hæld den i en kasserolle sammen med 3 spsk. vand og lad det koge stille og roligt ind til det begynder at tykne. Pisk derefter først fløde og til sidst 1 spsk. smør i - herefter må det ikke koge. Smag til med salt og peber og hold saucen varm indtil servering.
Fisk: Dup fileterne tørre og vend dem i et tyndt lag mel rørt med salt og peber. Steg dem gyldne og møre på begge sider i smør.
Server sammen med små kogte kartofler og en sprød grøn salat.
En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften