0

Ristet torsk med rosmarin, baconindpakket gedeost og tomatsalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Tomatsalat: Skær tomaterne i kvarte, fjern blomst og indmad og skær kødet i tern. Hak hvidløget fint og snit basilikummen i tynde strimler. Rør tomater, hvidløg, basilikum, 3 spsk. olivenolie, salt og peber sammen og lad det trække 5 min. inden det smages til.

Ost: Skær gederullen i 4 lige store stykker og vikl et stykke bacon om hver – det skal lukke osten helt inde. Varm en pande godt op og steg baconen sprød på alle sider.

Fisk: Hak 1 spsk. rosmarinblade fint. Skær fisken i 8 lige store stykker og drys med hakket rosmarin, salt og peber. Varm olie op på en pande, kom resten af rosmarinen ved og rist den 1 minut. Læg torskestykkerne på og rist dem gyldne ved middel varme på begge sider.

Server retten med fx ovnbagte kartoffeltern og en blandet grøn salat eller som forret med godt groft brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.