Salat: Rist parmaskinken sprød i ovnen eller på en tør pande og lad den køle af. Skræl jordskokkerne, skær dem i tynde skiver og vend dem med lidt citronsaft, olivenolie, salt og peber. Anret jordskokkerne på en stor flad tallerken. Skyl rucolaen godt, slyng den tør og anret den ovenpå. Halver cherrytomaterne og bræk parmaskinken i mindre stykker og drys begge dele løseligt over salaten.
Fisk: Skær fileten i ensartede portionsstykker og krydr dem med en smule salt og peber. Varm lidt olie op på en pande og rist torskestykkerne gyldne og møre på begge sider.
Anret fiskestykkerne ovenpå salaten, dryp pestoen over og drys med de ristede pinjekerner. Server straks med råstegte kartofler og godt italiensk brød til.
Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.
Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.
Kommentarer og forslag til opskriften