
Salat: Trim rødbederne og skrub dem rigtigt godt. Læg dem på et stort stykke stanniol og vend dem sammen med balsamico, lidt olie, salt og peber. Luk stanniolen sammen om rødbederne og bag dem møre i en 225 grader varm ovn i 25-40 min. (afhængig af tykkelsen). Lad dem køle lidt af før anretning. Dressing: Rør cremefraiche, 1 spsk. peberrod og citronsaft sammen og smag til med salt, peber og evt. mere peberrod - den skal være lidt krads! Snit æblet i fine små tern og rist mandelflagerne gyldne på en tør pande. Skyl salaten grundigt, slyng den tør og bred den ud på et fladt fad. Halver rødbederne og fordel dem ovenpå. Dryp med peberrodsdressingen og drys med æbletern, mandelflager og hakket dild.
Fisk: Skær fisken i 4 ensartede portionsstykker og vend dem i melet (bland et godt nip salt og peber i melet). Varm lige dele olie og smør op på en pande og lad det bruse af. Steg fiskestykkerne gyldne og møre og server straks.
Server sammen med små bagte kartofler (pommes risolees) og en hollandaisesauce.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften