
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skræl pastinakkerne, og skær dem ud i stave. Bred dem ud på en bageplade, og vend dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet sort peber.
Bag pastinakkerne i ovnen i ca. 30 min., til de er møre og gyldne.
Skræl rødbederne, skær dem ud i små stave, og kom dem i en skål. Riv skallen af limefrugten fint.
Lav en marinade af lige dele limesaft og olivenolie, og tilsæt lidt salt, friskkværnet sort peber og godt med limeskal. Du skal bruge ca. 1 stor spsk. færdig marinade pr. pers.
Vend rødbeder med marinade og mandler.
Kom kødet op i en skål.
Hak cashewnødder meget fint med en kniv.
Kom cashewnødder og sriracha sauce op i skålen med kød. Krydr med salt og friskkværnet sort peber, og rør det hele godt sammen.
Form små kødboller, og steg dem på alle sider i 5-6 min. i alt på en mellemvarm pande med en smule olie, til de er gyldne og gennemstegte.
Bemærk, du kan selv styre mængde af sriracha sauce, men vær ikke for nærig, det klæder kødbollerne med lidt spark i smagen.
Anret rodfrugter, rødbedesalat og kødboller på en tallerken, og slut af med at komme en god skefuld creme fraiche på tallerkenen.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften