Start med at sætte en stor gryde vand over at koge til pastaen.
Panchetta/bacon sættes over at stege i god olie i en bred gryde, der kan rumme hele retten.
Forårsløg og 1 fed hvidløg pr. person snittes/hakkes mellemfint.
Peberfrugten skæres i mundrette stykker.
Tomaterne deles i halve eller kvarte, alt efter hvor store de er.
Basilikummen skylles og slynges tør. Hak den groft, og gem evt. et par fine blade til pynt.
Pastaen sættes over at koge og drænes i en sigte, når den er al dente. Gem omkring 1/2 dl pastavand pr. person til kødsaucen.
Hvidløg og forårsløg kommes over til baconen/panchettaen i panden, og steges med et par minutter.
Tilsæt kødet, og lad det stege med, til det ikke længere er rødt.
Hæld kødblandingen over i en skål, og varm panden op igen, til den er rygende varm.
Peberfrugt steges et par minutter i olie i den hede pande, og så tilsættes tomaterne. Steg et par minutter igen, og hæld så kødblandingen tilbage i gryden sammen med bouillon og så meget pastavand, at det dækker kødet halvt. Lad retten simre 5-10 minutter.
Smag til med salt og peber.
Pastaen vendes ned i pebersaucen sammen med basilikum. Pynt med basilikumblade, og sæt gryden på bordet.
Trofie er en traditionel italiensk pastatype, der stammer fra Ligurien i det nordvestlige Italien. Denne pasta er kendt for sin unikke spiralformede og korktræsagtige form, der er håndlavet ved at rulle små stykker pasta dej på en træplade.
Trofie rulles ud i tynde strimler, hvorefter de skæres i små stykker på omkring 2-3 centimeter i længden. Herefter rulles hvert stykke mellem håndfladerne for at skabe den karakteristiske spiralform.
Denne pastatype er ideel til at absorbere saucer og er særligt populær i retter fra Ligurien, såsom den berømte pesto alla genovese. Den er også velegnet til at blive serveret med skaldyr, grøntsager eller cremede saucer. Trofie har en fast tekstur og en let konsistens, der gør den behagelig at spise.
Kundekommentarer ()