0

Rødspætte Italiano med oliven/kapers/kartoffelgratin

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kartofler: Skræl kartoflerne, skær dem i helt tynde skiver og vend med olie, salt og peber. Snit løg og hvidløg i tynde skiver og sauter dem i en smule olie til de er bløde og klare. Smør et ildfast fad med lidt olie og taglæg kartofler, løg, oliventapenade, kapers og 100 g fintrevet parmesan til alle ingredienser er brugt op - slut af med et lag kartofler. Hæld hønsefonden over og dryp med lidt olivenolie. Dæk til med stanniol og sæt et tomt fad oveni til at presse gratinen med. Sæt fadet i ovnen ved 175 grader i en time. Tag stanniolen af, riv et tyndt lag parmesan (ca. 50 g) over og bag yderligere 20-30 min. til kartoflerne er helt møre og overfladen flot gylden. Lad gratinen hvile 10 min. inden den serveres.

Fisk: Fold fiskefileterne en gang på midten og læg dem i et ildfast fad. Krydr med salt og peber, læg smørret på i små klumper og pres citronsaften henover. Befri tomaterne for stilk og kerner og skær tomatkødet i små tern. Hak basilikumblade og persille groft og drys det hele over fisken. Riv de sidste 50 g parmesan henover i et jævnt lag og bag ved 200 grader i 15-20 min. til fisken er mør.

Giv en sprød grøn salat med grønne asparges, hårdkogte æg og hjemmelavede brødcroutoner til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.