0

Rødspætte med krydderurter og mandler samt varm kartoffelsalat med kapers

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kartoffelsalat: Skrub kartoflerne, skær dem tykke skiver og snit løgene i tynde skiver. Sauter begge dele i lidt olivenolie, salt og peber i en dyb pande i 6-7 min. Hak olivenerne groft og kom dem i panden sammen med kapers og 2 dl vand. Læg låg på og lad det simre 10 min. til kartoflerne er lige knapt møre. Fjern låget, kom eddike og sukker ved og lad det koge med i 2 min. Smag til med salt og peber.

Fisk: Rist mandelflagerne 2-3 min. i en 175 grader varm ovn. Fjern skallen på citronen med en skarp kniv (skallen skal ikke bruges), snit kødet i tynde skiver og læg dem i ét lag i et smurt ildfast fad. Læg et lag fiskefileter ovenpå og fordel de grofthakkede krydderurter henover. Drys med mandelflager, krydr med salt og peber og dryp med lidt olie. Top med resten af fileterne, krydr igen med salt og peber og dryp med olie. Bag fisken ved 175 grader i 12-15 min. til den er mør og let gylden.

Server retten med en grøn salat, godt groft brød og evt. lidt soltørret tomatpesto til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

Skagenfoods udvalgte grønne oliven er Nocellara oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.