0

Rødspætte med timian/hasselnøddesmør og lun jordskoksalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Salat: Skrub jordskokkerne rigtigt godt og skær dem i ½ cm tykke skiver. Befri æblerne for kernehus og blomst og skær dem i både. Snit blegsellerien i tynde skiver og hak persillen. Giv jordskokkerne et 2 minutters opkog i letsaltet vand og dræn dem, men lad dem blive i gryden. Kom æbler, selleri, persille, eddike, olie, salt og peber i gryden og vend godt rundt. Smag salaten til og lad den trække på blussets eftervarme indtil servering.

Fisk: Krydr fiskefileterne med lidt salt og peber, rul dem samme og læg dem i et ildfast fad. Bland smør, timian, grofthakkede hasselnødder og rasp godt sammen og fordel det over fisken. Sæt fadet i ovnen ved 200°C og bag fiskerullerne 10-12 min. til de er møre.

Server fisken i fadet (brug væden som sauce) med den lune salat, små kogte kartofler og en blandet grøn salat til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.