
Fisk: Skær tomaterne i små tern og læg dem i en skål. Hak skalotteløget og 2 fed hvidløg fint og kom dem i skålen sammen med oregano, salt og peber. Skær skorpen af brødskiverne og riv krummen groft henover skålen. Vend det hele godt sammen med 2 spsk. olie og smag til. Fold fiskefileterne en gang på midten og læg dem "taglagt" i et passende ildfast fad. Fordel tomatblandingen henover og dryp med lidt olie. Sæt fisken i ovnen ved 225 grader i ca. 12 min. til fisken er mør og toppingen let gylden.
Pasta: Kog pastaen al dente som anvist på pakken. Hak 2 fed hvidløg fint, bræk den træede ende af aspargeserne og snit dem i 3 cm tykke skiver på skrå. Varm en smule olie op på en pande og sauter hvidløgene kort deri uden de tager farve. Kom fløde og mælk ved og lad det simre 3-4 min. Kom asparges i og kog videre i 2 min. Skru ned for varmen og kom de frosne ærter og gorgonzola i (skær den i mindre stykker). Lad osten smelte ganske langsomt. Smag til med lidt citronskal og –saft samt salt og peber. Vend pastaen i og smag igen til. Server straks efter med friskrevet parmesan på toppen.
Giv en sprød grøn salat og godt brød til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften