0

Rødspætte og kartoffel i lag med skalotteløg og rosmarin, bagte tomater og sennepssauce

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Skrub kartoflerne og skær dem i 3 mm tykke skiver. Giv dem et 5 min. opkog i saltet vand, dræn dem og lad dem dampe tørre. Hak skalotteløg, hvidløg og rosmarin fint og vend det sammen med salt og peber. Smør et ildfast fad med høje kanter og læg et lag kartofler i bunden (ca. en tredjedel). Læg halvdelen af fisken ovenpå, drys med halvdelen af krydderblandingen og dryp med lidt af smørret. Gentag proceduren en gang til, slut af med et lag kartofler og pensl det sidste smør på toppen. Sæt fadet i ovnen ved 225°C i 15-18 min. til kartoflerne er møre og let sprøde på toppen.

Tomater: Sæt tomaterne på en bageplade, dryp med olie og krydr med salt og peber. Bag tomaterne 7-10 min. ved 225°C til de er møre.

Sauce: Kom mælk, fond, sennep og maizena i en kasserolle og kog det op under omrøring til den er cremet. Smag til med salt og hvid peber.

Server retten med blandet grøn salat til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.