Baccalà alla pizzaiola er en ultra-klassisk italiensk fiskeret, der normalt laves med saltet og tørret torsk.
Her er den lavet med anden frisk fisk, der blot saltes let før brug.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skær fisken ud i passende stykker og drys med salt.
Kom olivenolie på en stor pande, og tilsæt hvidløg, der er skåret i tynde skiver. Sautér, indtil hvidløgsskiverne er gyldne uden at blive mørke. Hak skalotteløg fint, og tilsæt det til hvidløget sammen med kapers, oliven, salt og peber. Tilsæt også halvdelen af oreganoen, der er skyllet og hakket fint. Kom de flåede tomater på panden sammen med et par spsk. vand. Lad retten simre i 8-10 min. Smag til med salt, peber og evt. lidt sukker. Fordel derefter fiskestykkerne i saucen, og kog ved svag varme i 2-3 min. under låg. Skær mozzarellaen i skiver, og fordel den nu ovenpå fiskestykkerne. Sluk for blusset, og lad retten stå og hvile i 5-6 min. med låg på, indtil mozzarellaen er smeltet.
Kog pastaen i rigeligt, godt saltet vand tilsat lidt olivenolie i 12-14 min. Dræn vandet fra, hæld pastaen i en skål, og vend den rundt sammen med lidt af din bedste olivenolie.
Som vist på billedet. Drys det sidste oregano på toppen, og server pastaen i en skål på siden.
Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
Fregula er en type pasta fra Sardinien. Det ligner nordafrikanske Berkoukes og Mellemøstlig Moghrabieh. Fregula findes i forskellige størrelser, men består typisk af semulina dej, der er rullet i kugler med en diameter på 2-3 mm og ristet i en ovn.
Bemærk den forholdsvis lange kogetid på 12 minutter!
Kundekommentarer ()