0

Rødspættefilet med basilikumtopping, grillede citronkartofler og salat med kirsebær

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kartofler: Kog kartoflerne netop møre i letsaltet vand. Bland imens citronsaft/-skal fra ½ citron, olivenolie, salt og peber sammen og læg de meget varme kartofler heri. Lad dem trække 10-15 min. inden de sættes på spyd og grilles ca. 15 min. til de har taget farve og er blevet sprøde. Kan også grilles/bages i ovnen.

Fisk: Start med at lave basilikumtoppingen: Rør smør, brødkrummer, finthakket basilikum, salt og peber sammen. Læg fileterne op ved siden af hinanden, krydr med salt og peber og rul dem sammen. Læg dem i et lille smurt ovnfast fad og fordel toppingen henover. Bag fisken i en 200 grader varm ovn i 10-12 min. til fisken er gennembagt.

Salat: Skyl salaten godt, dryp af og bræk den i mundrette stykker. Halver kirsebærrene, fjern stenene og vend dem med salaten. Pisk fløde, 2 spsk. citronsaft, sukker, salt og peber sammen, smag til og dryp dressingen over salaten lige inden servering.

Server med godt groft brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.