0
Rødspættefilet med pappardelle, vadouvan, porre og gulerod

Rødspættefilet med pappardelle, vadouvan, porre og gulerod

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Tilbehør: Rens porrerne, og skær den hvide del i tynde ringe. Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde skiver evt. på et mandolinjern. Smelt en god klat smør i en gryde. Tilsæt en god teskefuld vadouvan, og lad det riste af. Put gulerødderne i, og steg dem ved høj varme et par minutter. Tilsæt porrer, og rist dem med et minuts tid. Skru ned på mellem varme, tilsæt ½ - ¾ dl vand, og lad grøntsagerne dampe møre under låg i ca. 5-6 minutter. Test dem undervejs, og smag til med salt, når de er møre.

Pasta: Kog pastaen i rigeligt, godt saltet vand i 3-4 minutter.

Fisk: Dup fileterne tørre, og krydr dem med salt på begge sider. Bland hvedemel med ¼ tsk. vadouvan pr. person, og vend fisken i blandingen. Steg fileterne i en blanding af olie og smør. Brus dem over undervejs og vend først fisken, når den er gyldenbrun efter ca. 2 minutter. Tag fileterne af panden, når de er gyldne på begge sider.

Anretning: Anret grønsagsblandingen oven på den nykogte pasta, og få gerne en del af væden med. Læg rødspættefilet og citronbåde ved siden af.

Bonusinfo

Husk at salte vandet godt! En klog italiener lærte mig i sin tid, at vandet skal være salt som en tår af Middelhavet! Om du ønsker at komme lidt olie i vandet er til gengæld lidt af et individuelt spørgsmål! Jeg har ALTID gjort det! Hvorfor? Fordi nogen har sagt til mig, at man SKAL! Men det er vist i virkeligheden ikke så vigtigt :-) 

Bonusinfo

Vadouvin er et krydderi med rødder i det sydlige Indien og det franske køkken. Det er ofte kendt som "fransk karry" på grund af dets anvendelse i fransk madlavning. Historien bag vadouvin er en spændende blanding af kulturel udveksling og handel mellem Øst og Vest.

Krydderiet har sin oprindelse i det sydlige Indien.

I det 18. århundrede begyndte franske kolonister at bosætte sig i Indien, og de blev fascineret af det rige udvalg af krydderier, der var tilgængelige der. De tog disse krydderier med tilbage til Frankrig, hvor de blev introduceret i det franske køkken. På denne måde begyndte den kulturelle udveksling mellem øst og vest, der formåede at forme vadouvin som vi kender det i dag.

Vadouvin er typisk lavet af en blanding af krydderier som spidskommen, korianderfrø, sennepsfrø, gurkemeje, nelliker og kanel samt tørrede løg og hvidløg. Den nøjagtige sammensætning kan variere afhængigt af opskriften og producenten.

I det franske køkken bruges vadouvin til at tilføje smag og kompleksitet til en række retter, herunder supper, saucer, kødretter og grøntsagsretter. Det har en unik smagsprofil, der kombinerer de krydrede, jordlige noter fra det indiske subkontinent med de delikate, raffinerede smag, der er karakteristiske for det franske køkken.

På denne måde repræsenterer vadouvin et smukt eksempel på, hvad der sker, når forskellige kulturer og kulinariske traditioner mødes og inspirerer hinanden til at skabe noget nyt og spændende.

Vadouvan indeholder: 20% Spidskommen, 20%sennepskorn, 20% gurkemeje,10%kardemomme, 10% chili, 5% bukkehornsfrø,  5% karryblade, 5% muskatnød og 5% nelliker.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?